SKRÆP præsenterer

"Træspil"

koncert for træ, fundne objekter og hjemmebyggede instrumenter

Torsdag d. 30. september, kl. 20.00.

Baghold, Vester Fælledvej 7A, baghuset.

Vagn E. Olsson præsenterer sit nye grænsebrydende træspil, aldrig før sete instrumenter, aldrig før hørte klange og tonehobe.

Lydens demokratisering, fra det svageste pip til det højeste brag, alle er de repræsenteret, alle valører og kulører er lige gyldige og alle er inviteret med.

I længere tid har Olsson samlet og undersøgt forskellige materialer udfra filosofien at alle objekter rummer deres egen lyd, alt materie ejer en stemme der fortjener at blive hørt. Toner, støjlyde, klange og clustre kombineres til en kraftfuld, enkel musik der har stærk rytmisk strøm, fremdrift og intrige.

Træspil er lyden af vind og vand, lyden af en oldenborre der bevæger sig gennem en tunnelskakt, lyden af bilsammenstød og hammerslag, af en karpe der ånder og et lynnedslag over markerne, det et lyden af gadedrengefløjt og støvsugere, en flue mod ruden og en airbus over Tokyo.

"Træspil" bliver opført af Vagn E. Olsson, Felia Gram-Hanssen og Tomas Ortved. Vi spiller på trætop harpe, trærodfoner, fundne ting, hverdagsobjekter, metallofoner, bambusspil, fløjte, nepalesiske marchtrommer, tabla, pagodespil, conga, kæder, vand, 3 strenget guitar, m. m.

Vi anvender nye kompositionsprincipper der baserer sig på urrytmer og minimalisme, hændelsespluralisme, in-determineret melodik, identitets fluktuation, nye tekstgreb og temaer, alt fremført i tilgængelig og konkret form.

Felia Gram-Hanssen startede på trommer i pigegruppen Harpies, har spillet med Oliver Hoiness' ensemble Skammens Vogn, Paradisets Børn sammen med Anja Jakobsen og Olsson og med grunge pigerne i Selvhenter. Synger med Valby Vokalgruppe og er pt. LP aktuel og yderst aktiv med artrock gruppen Thulebasen.

Tomas Ortved bestyrede i 30 år trommerne i Sods, hvor han lagde nye alen til trommespillets funktionalitet. Ortved drev sammen med Acs duoen Cyklon - Anti-Cyklon, der spillede koncerter og publicerede plader fra begyndelsen af 80erne. Har spillet med emo-bandet Alive with Worms og har senest udgivet soloplade, Sun Pistol. Dertil hyppig studie- og turnemusiker.

Vagn E. Olsson dannede i 2000 prog-rock ensemblet, El Hombre Invisible, der arbejder med at krydsbestøve genrerne. Startede slagtøjsensemblet Paradisets Børn i 2008 og arbejder derudover som solist med slagtøj og hjemmebyggede lydgivere som hovedinstrumenter. startede i den eksperimenterende del af punkmiljø, bl.a. i gruppen No Knox, Tapehead og Palle & Pil. Siden 90erne har Olsson også arbejdet med kompositionsmusik og eksperimentalmusik, blandt kilderne er den anden modernistiske bølge, appropriation, aleatoriske principper og en vis skamløshed. 

Eneste koncert i DK.

 

Baghold i Vester Fælledvej 7A, gennem porten.

torsdag d. 30. september, vi åbner kl. 20.00 og spiller fra kl. 20.30.

 

Entre, 35.-

Koncerten er støttet af Statens Kunstråd.

Etomite »

SKRAEP

« Error »

Etomite encountered the following error while attempting to parse the requested resource:
« PHP Parse Error »
 
PHP error debug
  Error: mysql_connect() [function.mysql-connect]: The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead 
  Error type/ Nr.: - 8192 
  File: /var/www/skraep.dk/public_html/index.php 
  Line: 107 
  Line 107 source: if(@!$this->rs = mysql_connect($this->dbConfig['host'], $this->dbConfig['user'], $this->dbConfig['pass'])) {  
 
Parser timing
  MySQL: 0.0000 s s(0 Requests)
  PHP: 0.0209 s s 
  Total: 0.0209 s s